mandag, februar 20, 2006

Danske selskaper boikotter Israel

Kjøp dansk-kampanjen går på en smell

Morgenavisen Jyllands-Posten melder at danske selskaper rutinemessig har skrevet under på at de boikotter Israel som en betingelse for å komme inn på flere arabiske markeder. Dette gjelder blant annet meieriselskapet Arla, som er det selskapet som har fått føle arabernes boikott av danske varer kraftigst.

Jylands-Posten skriver: "De såkaldte Israel-klausuler har vidt forskelligt indhold. Under handlen med Irak under Saddam Hussein gik mindst én dansk virksomhed så langt, at den direkte forpligtede sig til at efterleve enhver instruks, der måtte blive udstedt fra Iraks officielle Boykot Israel-kontor....

...Virksomhederne »er ude på et skråplan,« mener docent, dr. phil. Verner C. Petersen, Center for organisation og Ledelse ved Handelshøjskolen i Århus.

Han mener, at virksomhederne må træffe et klart valg: For menneskerettigheder; imod autoritære regimer.

»Hvad nu hvis man forestiller sig, at en virksomhed i Tyskland skulle handle med et arabisk land, og det land netop havde sat Danmark på boykotlisten, så der kommer til at stå i den aftale, at man ikke må handle med virksomheder, der har forbindelse med eller får varer fra Danmark? Hvad ville vi så sige? Det hænger ikke sammen. Men når det er et spørgsmål om penge, kan meget forklares,« siger Verner C. Petersen."


Den høyt profilerte næringslivsmannen Asger Åmund uttaler "Det er moralsk forkasteligt, men virksomhederne bliver nødt til at tænke på aktionærer, medarbejdere og overskud. I praksis har det ikke den store betydning, for virksomhederne fortsætter deres samhandel med Israel, og det ved de arabiske lande udmærket. Derfor er der tale om en teaterforestilling. Det virkelige syndefald indtræffer, hvis virksomhederne også i praksis efterlever boykotten."

Konsekvensene, min gode Åmund, er at ethvert motiv for å kjøpe ekstra mange danske varer, særlig fra Arla, har forsvunnet som dugg for solen - i alle fall for Miltons vedkommende.

Er det noen som vet om tyske eller norske selskaper stilles overfor de samme kravene?