Danmarks utenlandsgjeld er vekk

Kilde: Jyllands-Posten

Se på grafen ovenfor. Den er flott! Ikke sant? Den viser den danske utenlandsgjelden i prosent av BNP, og forteller ikke minst en historie om økonomisk teori og politikk. 60 og 70 årenes tro på motkonjunkturpolitikk og keynesianisme. Fortvilelsen og oppgittheten på starten av 80-tallet hvor man ristet bare ristet på hodet, mens man smilte og tenkte at om intet annet, så går danskene til bunns med flagget til topps.

For å sitere Knud Heinesen, finansminister i flere av de sosialdemokratiske regjeringer på 70-tallet:

“Jeg tror, at en væsentlig grund til, at vi ikke kunne stoppe forværringen av økonomien, var, at vi ikke forstod krisens omfang. Mange økonomer var af den oppfattelse, at krisen ville blive kortvarig. Derfor fortsatte vi den ekspansive økonomiske politik, der hele tiden gjorde situationen værre. Vi prøvede at holde hjulene i gang og regnede med, at det snart gik over. Havde vi vidst, at krisen ville vare i over 10 år, havde vi formentlig ageret anderledes.”

Det kan man jo så tro eller la være. Uansett kom omslaget da Anker Jørgensen (Socialdemokraterne) kort og godt ga opp, og overlot roret til Poul Schlüter (Konservative) i 1982.

Anker Jørgensens mindretalsregeringer havde gennem 1970erne gjort forgæves forsøg på at vende den negative udvikling, men lige lidt hjalp det. Da Poul Schlüter overtog statsministerposten i 1982, var virkeligheden den, at et renteniveau på over 22 procent virkede som en meget tung klods om benet på samfundsudviklingen, og at antallet af arbejdsløse var højt og fortsat stigende. Siden 1973 var den steget fra 20.000 til 220.000, udlandsgælden var steget fra 18,7 milliarder til 155 milliarder og underskuddet på betalingsbalancen fra 2,8 til 19,2 milliarder. Den økonomiske krise var iøjnefaldende – det måtte både politikere og den almindelige dansker forholde sig til. (Kilde LD Jubilæumsskrift)

Skuta skulle vendes, åkke som. Økonomisk hestekur fulgte – og år med venting inntil resultatene til slutt viste seg.

At Socialdemokraterne hadde statsministerposten i perioden 1993-2001 ser man ikke på grafen. Det henger sammen med at den løsslupne finanspolitikken sosialdemokratene tidligere var kjent for, ble skiftet ut med økonomisk ansvarlighet, og konsekvensen ser vi i dag. Landet slipper å bruke enorme summer på rentebetalinger, som ellers kunne brukes til utvikling av det danske samfunnet.

For dansker flest betyr dette at rentespriket overfor eurosonen ikke blir større enn nødvendig, og at de danske politikernes handlefrihet har økt. En fin prestasjon gitt at Danmark ikke har de samme oljeinntektene som Norge. Gratulerer Danmark.